Er jeg i virkeligheden bange for netto?!

Jeg gik ud for at møde verdenen, for at gå i netto og købe ind så mit køleskab så lidt interessant ud, for at nyde solen... Ida skrev da jeg tog det første skridt mod netto skrev ida at hun havde masser af lakridis... jeg blev lokket og udskød netto.. Er dette bevidst? Udskyder jeg væmmelighederne? Er det det? Åhh altså! Skal faktisk til personalemøde for ungarbejderne i afteb.. gider sgu ikke.. det er jo min fridag! StineButikschef laver heldigvis aftensmad til mig, så sparer jeg da lidt der, bare hun ikke laver pasta, for det skal jeg leve af indtil fredag, hvor englænder og løn kommer. Glæder mig til at englænder kommer, han savnes... det snakkede vi også om i går at det bliver hårdere og hårdere at bo så langt fra hinanden og se hinanden så sjældent, men ingen af os er villige til at tage drastisk beslutning, i sær ikke nu for mit tilfælde... Folk bliver jo seriøse omkring mig, så demonstrativt går jeg i modsatte grøft og bliver fuldstændig uhæmmet udseriøs (dog ikke lige på bankplan, der bliver jeg nød til at hive mig selv i nakken). Åhh Altså! Jeg er sgu lidt sulten......... Ida skal ikke ud og være folkebibliotikar siger hun.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil være... kan man være pilot når man har dårligt syn og selektiv hørelse? Tænkte lidt på kok her i morges efter at ha' stenet 2 timer BBCfood, men for fanden hvor er det da også bare pisse svært at være seriøs og vide hvad man vil. Hermed droppet! Nettomedarbejder? Næppe.. hvorfor denne nyfundne angst for netto, er jeg mon gået over til fakta?