fredag, august 28, 2009

Garlic Feast og smoothies!

Sådan en festlig fredag som i dag, vælger Sheriffen endnu en gang at tage hjem og lave ingenting.... UDOVER! Kongerejer stegt i hvidløg med tilhørende hvidløgsbrød, en kop the og en smoothie af brombær, banan og jordbær.. Jeg har også valgt at se 'Superman Returns' (hvor jeg bizart nok allerede har fældet en tåre i begyndelsen.....) og læst om flamingoer og deres lyserøde farve.

P.s Jeg er en time inde i filmen - og hvorfor er der ikke nogen der undrer sig over (altså på The Daily Mail) at Clark kommer tilbage på samme tid som Supermand? Hvad kan et par briller i virkeligheden skjule?

torsdag, august 27, 2009

Svedetøsen! - eller hvad skal man med en kondition?

Så så man lige sheriffen cykle op og ned af Oh-be-hoy's små intetsigende bakker, der fungerer som en bjergetape af tour de France for selvsamme.
Det kan ikke blive ved. Jeg sang ganske vist med på forskellige sange, hvilket ikke gjorde vejrtrækningen nemmere, men jeg er i utrolig dårlig, ualmindelig trist kondition.

Forleden dag dansede jeg. Foran spejlet. Både til Madonna og en enkelt Lady Gaga sang. Jeg rystede hele min krop. Nød det. Til jeg rent faktisk kiggede i spejlet. Og stoppede. Men mit bagparti stoppede ikke. Det rystede videre. Det er et tegn.

Øjenbrynsplukkeri!

Jeg er muligvis ikke typen der plukker øjenbryn så tit, hvilket mit ansigt demonstrerede i morges, da et hår blev trukket ud og blodet derefter piblede ud og tårerene strømmede ned af mine kinder.... Hmf!

onsdag, august 26, 2009

Den dag jeg heller ikke løb en tur...

Så var det lige at man så mig i fuld løbeuniform, pånær fodtøjet! De stramme løbebukser med tendens til hængerøv på trods, en sportsbh der flatterer mine bryster så meget, at de gemmer sig og cykeltrøjen med windbreaker foran - hvilket jeg i allerhøjeste grad har brug for, da mine små korte ben jo drøner så stærkt af sted, at min mandlige overkrop slet ikke kan følge med! Hestehalen har strammet mit ansigt til ugenkendelighed og ipodden har fået en nu playliste... MEN MAN KAN JO IKKE LØBE UDEN SKO!!!
FjolleSherif! You're a horserider, ikke en sprinter....

tirsdag, august 25, 2009

Første skoledag - førstegangslektier.......

...... Jeg har aldrig været bleg for at indrømme, at jeg er ikke skabt til koncentration, ej heller skabt til at læse ting som jeg ikke selv har valgt. Jeg er skabt til at være i centrum (som lærer) og vælge ting andre skal læse.

Skolen er startet igen, og endnu en gang hamrer jeg mig selv i hovedet med selvdiciplin! "Jeg kan, jeg skal, jeg vil, jeg kan, jeg skal, jeg vil" og endnu en gang sidder jeg i en situation, hvor cirka 25 sider skal læses og overspringshandlingerne tager overhånd. 25 sider er jo i og for sig, ikke meget.. Jeg elsker at læse (læs: selvvalgte romaner m.m.), jeg syntes ikke en gang at det er uinteressant, det jeg læser.. Så hvorfor er jeg så sådan en en overspinger? Jeg skriver blog ( men det giver mig også en bedre skrivekompetence.....)

Jeg har spist en skålfuld rosiner, drukket alt for meget kaffe og burde bare læse de sidste 7 sider..... I stedet er jeg gået i gang med at lære mig selv de danske statsministe?!