torsdag, november 26, 2009

Jeg glemte lige de her..

.. De strejfede mig i dag og jeg ælskede dem, da jeg var ungere!






Ps. mine fingerspidser ser ok ud, en smule misdannede, omend ok!

Ja, de gi'r jo luft i maven!

De der fiskefrikadeller.. Så har jeg endda drukket dejlig kakao i dag, jæs - arbejdet i Den Gamle By er startet und Ich Liebe ist viel gut danke - Spitzenbülen!

I går drak jeg 5 kopper, og gik efter ekstra flødeskum, mindst en gang for hver kop! Jeg vil skyde på at jeg har drukket cirka en halv literpiskefløde i går - det er ok. Doughnutten har intet i mod det.. Den trives!



Hullet i midten er min navle!

Dagen i dag var nu forholdsvis trættende - 4.b kan være meget trættende i længden, søde fnug er de til tider, men hvor mit temperament da bare passer bedre til ældre klasser.
Det er 8.a og de er rare, søde og selvfølgelig snakkesalige, men på den gode måde. Deres lærer er spøjs, ikke-rigtig-ung-skjorte-nede-i-bukserne-90'er-ring-på-fingeren fyr.
Det er som om han nu syntes at ham og jeg, vi to, vi bare har det sjovt sammen og at han rigtig kan 'tage pis' på mig, for det kan jeg da klare.

LærerN: Har du arbejde?
Sheriffen: Ja.
LærerN: Hvor?
Sheriffen: I den gamle by.
LærerN: Så du laver faktisk noget?
Sheriffen: Ja?
LærerN: Ha, nå, jeg troede bare du sådan ligesom... Stenede! Hahah!
Sheriffen: ?

Det er ikke nemt at gengive, det er nok en af de anstrengende, akavede øjeblikke man skulle ha' undværet.

Gaga, fiskefrikadeller og højehæle!

Jeg har stoppet mit ansigt med fiskefrikadeller.. Af den store slags! Kartofler af den mange slags og persillesovs af den slags hvor der nu ikke er mere! Jeg er mæt, oven i hatten har jeg kastet en hindbærsnitte! Jeg er MEGET mæt! Derudover har jeg danset til Lady Gaga, hun er jo ret sej! Det er ikke hele sangen jeg elsker, men det der "RaRAAhHaHaaRaRaRoMaRamaMaGaGaOhLaLa" - Det er da for fedt! Jeg bangede hælene sammen og dansede lidt og blev enige med mig selv om at man i virkeligheden burde gå mere i høje sko.

onsdag, november 18, 2009

Mangel på fingerspidser..... Næsten.....!!

Jeg har skåret mig i fingeren. Nej, i to fingre. Så uheldig er jeg nemlig. Både tommeltotten og skråt-op-fingeren! Cathrin tog mig på skadestuen, hvor den svenske sygeplejeske vaskede min fingre og stak mig i armen med en nål fyldt med stivkramper!
Det gør ikke så ondt længere, kun jeg støder ind i ting. Stivkramperne gør ondt. Jeg har en bule på armen. Det er ikke en gang det værste, nej, det er faktisk at jeg syntes de lugter. Fingertipperne. De lugter underligt. Der må ikke komme vand på. Eller sæbe. Jeg har det ikke så godt med lugte. Men jeg har lyst til at vaske dem. Fingertipperne.

onsdag, november 11, 2009

Ja, jeg har jo lige fundet ud af det her...

..... Med youtube videoer på blogger (det er ikke for sjovt at hjernen er ikke-fungerende) - Sheriffen præsenterer:

"Jenny Wilson & Robyn - List of Demands"

Sejt!

Denne sang er ligesom en ost.....

- i dag symboliserer den mig...!!



Kærnemælksvælling og sky!



En ting jeg har fundet ud af at jeg virkelig, virkelig ikke kan lide og en god gammel kending, jeg altid vil kunne lide!

Altså, jeg var løbet tør for mælk –men havde lyst til risengrød af en art – så gik i gang med at eksperimentere... Resultatet blev kærnemælksvælling. Ikke en sikker vinder. Overhovedet! Jeg spiste to portioner (det skal jo heller ikke gå til spilde) og var mere end overbevist om at det altså ikke var min kop the.

Så tyede til noget velkendt og lækkert, som en leverpostejsmad med sky – tykke skiver sky. Hold da op, hvor jeg dog elsker det! Sådan rigtig meget. Man skal ikke kimse af sky. Det skal man altså ikke.


Never shoulda, Never woulda, Never coulda!



Man skal aldrig klippe sit pandehår på en lørdag. Eller andre dage. Ikke uden kyndig vejledning. Jeg har gjort det. Det minder mig om en gang, i sin tid, jeg blev sendt i haven for at klippe persille. Der klippede jeg også mit pandehår. Kort. Så smed jeg saksen væk, aldrig set siden. Der er heller aldrig set et pandehår som mit. Siden.

Jeg bliver aldrig kendt med de kendte, sej med de seje. Jeg ved det godt. Det er en anerkendelse.


Jeg har lavet Morten’s Andelår i dag! Hit i allerhøjeste grad. Kartofelmos (med parmasan, smør, sødmælk og basilikum) som treåringen kunne lide og æblekompot (med æbler, pærer, tranebær, eddike og sukker) som jeg kunne lide. Min helt egen nyopfundne opskrift – meget bedre end min hårklipning – ikke sidste gang det bliver lavet.


mandag, november 09, 2009

Ost & Åst!

Nogle kulturer defineres udfra deres forhold til ost!

Jeg kan også defineres udfra ost. Det varierer meget hvilken ost jeg er.

I dag er jeg en spansk ost, jeg købte i Spanien på tilbud. Den hedder Form. Maho Semi D. O. Selequita. Den er lavet af komælk. Lidt hård, kold fra køleren, umiddelbar en semistærk smag, men ret velourblød eftersmag efterfølgende. Den kan godt være lidt saltet, men ellers utrolig lækker en tidlig aften.


Jeg kan ikke finde noget billede af den... Men jeg kan heller ikke finde noget billede af mig selv fra i dag - så det passer jo meget godt.

Sheriffen - den sure mokke!


Jeg har været godt gammeldags menneske-irriteret i dag. Jeg er så træt af at alle er så selvoptagede og tror de er noget specielt, ligefra at kalde deres barn noget latterligt plat til folk der tror de er uundværelige på deres arbejdsplads. Ingen er specielle, selvom navnet er og ingen er uundværelige! Det der så kan gøre mig endnu mere sur som en gammel jomfru, er når nogen så syntes de er specielle og gør et stor nummer ud af at være 'ihh' og 'åhh' så anderledes, nærmest loco - det gør sur, sur, sur, lille bi omkring!
Så jeg blev hjemme! Jeg var også tømmermandssyg i går og kastede op mindst 10 gange, der findes mad der ikke er så slemt anden gang som andet mad kan.... Men min mave gør stadig lidt ondt, mit hoved er ør og om det er efterveer mht tømmermænd eller om det er min galde, det ved jeg ikke....

Men Johnny Depp er fin...