Uhh.. Lidt lækkert til øregangen..!

Jeg var til middag i går, der var sådan en maskine, jeg ikke har set før - underlig tingest der smelter ost og vejer mindre end man lige regner med. Så aftensmaden bestod af smeltet ost, kartofler, tørret kød og syltede ting.
Om lidt går jeg ud i regnen og køber en bacon sandwich, hvis Rosie Lee er åben og derefter tager jeg til Oxted - Jim er taget til tandlæge og vi skal se X-factor med hans mor i aften og spise slik og chokolade, tror jeg. Det er vist bedst.
Jeg har bidt mig i læben og nu bider jeg, ufrivilligt, mig selv i læben hele tiden. Det gør en smule ondt, hvis jeg skal være helt ærlig.

Ih

Jeg hader at have smidt al vasketøj i maskinen, startet den og så komme tilbage til en hånende strømpe på trappen.

Allessandra Celletti

Det er bare så smukt. Jeg hørte "The Golden Fly 3" i radioen på vej hjem fra Oxted og blev så rørt af melodien at jeg måtte skynde mig at skrive navn og sang ned, så jeg ikke glemte det. Nu har jeg hørt meget mere af hende og det er nogle vidunderlige melodier hun komponerer. Det går lige i hjertet på mig.

Den kan jeg virkelig godt lide her til morgen

Dog racing & land-idyl

I fredags var jeg på Wimbledon Dog tracks - en af de mest succesfulde dog-tracks i London. De har deres egen retirement-home til hundene med mulighed for at adoptere.

Det var noget af en oplevelse - jeg tror måske godt at det kunne gå hen og blive lidt af et problem for mig. Med det der gambleri! Jeg var LIGE ved at vinde en trio på førsteløb - gættede de to første hunde korrekt men gættede hund nummer 4 (Call Me Lynn)som tredjepladsen i stedet for hund nummer 6 (Dungaravan Aria) - sørens!!! Efter 5 løb begyndte jeg at løbe tør for penge og lod de andre spille i stedet mens jeg råbte og skreg med en billig øl i hånden!! Det går sindssygt stærkt med de hunde.




Lørdag, med en smule tømmermænd, hoppede jeg på toget mod Kemble, Cirencester, hvor Johnsen befinder sig i hvad man kun kan kalde 'optimal-idyl'. Der var ænder, heste, køer, kattekillinger, hunde (Mojo og Monty), marsvin og fasaner over det hele. Simpelthen så hyggeligt - Johnsen og jeg valgte at lave en omgang hakkebøffer med rødbeder og næsten brun sovs til familien, med hjælp fra den yngste og den ældste af børnene og derefter så vi X-faktor. Det skal også lige siges at vi kom ud og ride!! Ja, Sheriffen was back in the saddle!
Dagen efter skulle vi så på cykeltur, Johnsen ville vise mig en fantastisk lille by, Byberry. OG den var hyggelig! Billeder vil shortly follow.
På vej hjem farede vi dog vild og endte på The Neverending Road. Så da vi endelig fik hjælp af en grinende mand og kom hjem, havde vi fået cyklet i alt 16 miles - hvilket svarer til omkring 26 kilometer.

I dag er rumpetten og lårerne en anelse ømme.

Det er...

.... meget koldt i ens køleskab, når der er isklumper i mælken.

Ahh.. Unge nu til dags!

I dag da jeg sad i bussen fra Northampton trainstation til Park Campus, kørte vi forbi en lille dreng. Jeg smilede da jeg troede han vinkede til bussen, indtil jeg opdagede at han lavde "wanker-tegnet"! SÅ stivende Sheriffen's smil da vist! Møgunge!

På trods af møgunger, bekommer livet i London/Northampton mig egentlig ret godt. Jeg savner folk. Men er ret grundglad! Modulerne på Northampton er spændende og vi får lov til at diskutere en del, hvilket jo altid passer Sheriffen!

Verden imod Sheriffen!

Jeg er rasende. Nedtrykt. Sur.

I går mistede jeg mit Mastercard - jeg opdagede det ikke før sent. Pist væk var det. Så panikkede jeg massivt. Tror endda jeg hyperventilerede en smule. Men det kom ikke frem af den grund. En ting er at være i England uden sit kort, en anden ting er at miste sit kort, som man SKAL bruge når man henter det billetter man har købt til Northampton to uger i forvejen. Der er ikke noget at gøre. Selvom man forklare fra en ordensmand til en anden "jeg har mistet mit kort!" så er der intet at gøre. Det er bare sådan det er.

Nu sidder jeg så i Tooting, venter på at banken åbner så den kan ringe til mig (talte med en meget sød dame i går, der spærrede mit kort). Problemet er bare at jeg ikke kan komme til time. Det er jo latterligt!

Apropro timer - så har jeg vist ikke fået beskrevet, hvor gode mine moduler er. De er fremragende og det er så skamligt at jeg ikke kan færdiggøre dem. Engelske studerende er godt nok lidt unge i det og fresh-faced from home, men vores lektorer er suplime. Hjælpsomme, søde og forstående.

Nu vil jeg kravle tilbage til underverdenen og ulme. Mine øjne er puffede og kan ikke overskue lyset.