1 stk. dansklærer - ja tak.

På trods af nervøse forbehold og ugennemtænkte svar - så kan jeg i dag kalde mig dansklærer og jeg er:



YES!

Om at skrive disposition og opgaver.

Jeg bliver altid lidt trist, når jeg skal smide popcorn ud som jeg ikke har fået spist. Det er spild. Jeg elsker popcorn.

Tilgengæld sidder jeg og forbereder til eksamen. Det skal siges, at jeg tog kort detour til Spot om fredagen og forelskede mig på ny i Jenny Wilson. Jeg synes faktisk at hun er nok noget af det sejeste. Sådan en fantastisk smeltning af en edgy Joni Mitchell og helt klart Annie Lennox.

I dag er langt fra fredagens forelskelse - jeg sidder (og fryser lidt faktisk) og forbereder. jeg skal til dansk eksamen i morgen kl. 10 og fandt i fredags ud af følgende:

Jeg har:

1. ... skrevet "kommunikations kritisk" i to ord konsekvent gennem hele opgaven.
2. ... kan tydeligvis ikke tælle og skrevet "tre dimensioner" og nævnt fire.
3. ... stavet "nødt" uden 't' TO gange!
4. ... skrevet "Almen Didaktik" i mit sidehoved - på trods af at det der en dansk opgave.

Jeg tænker, at mine forudsætninger ikke er de bedste.

Af mange grunde ønsker jeg at være Isabella Rosselini...

.... Ikke mindst fordi jeg jo nok har et old-man-crush på David Lynch!

I love you when you dance!!!

You from New York you are so relevant
you reduce me to cosmic tears
luminous more so then most anyone
unapologetically alive knot in my stomach
and lump in my throat
I love you when you dance when you freestyle in trance
so pure such an expression
supposed former infatuation junkie
I sink three pointers and you wax poetically
I love you when you dance when you freestyle in trance
so pure such an expression
let's grease the wheel over tea
let's discuss things in confidence
let'd be outspoken let'd be ridiculous
let'd solve the world's problems
I love you when you dance when you freestyle in trance
so pure such an expression

Blødende hjerte.

Kan I mærke det? Hjertet der trækker sig sammen? Man kan ikke forklare det. Men melodierne gør det. Det får én til at får den her sammenkrampede(på den gode måde) følelse i hjertet. Sådan én luften-slået-ud-af-hjertet-følelse.

Melankolikeren (nej, ikke Lars)

Jeg tror nogle mennesker, har det lidt bedre ved at have det lidt dårligere. Lige som melankolsk musik bare til tider er bedre end glad. Man kan også bedre skrive dagbog, sange, digte når man er lidt trist, ked, melankolsk. Jeg har det selv sådan. Jeg dvæler gerne. Jeg sidder gerne og gennemlytter trist musik og nikker genkendende til alt der bliver sunget. Jeg er den triste musik. Jeg er melankolien.
Jeg vil gerne stoppe med at ryge helt og aldeles. Men se, der kommer pineren ind - "Medfører en lang og smertefuld død" - Hell yeah, livet er en lang og smertefuld død...! Christ, slap af - hvorfor skal man dog absolut være sådan en lider? Er det monstro en dansker-mentalitet? Vi har det alt for godt i virkeligheden... Eller har vi? (Det er ofte meget svært, at skrive det som jeg udtaler det). Hvis man kender mig, hvilket de der læser bloggen nok gør (hvis der er nogen der læser - lideren kommer frem "waa, der er ingen der læser min blog), ved jeg som udgangspunkt, faktisk er et ret positivt menneske. Som udgangspunkt. Jeg siger ikke jeg er et godt menneske. Men jeg formår dog, at holde mig forholdsvis positiv. Men nogengange. Nogengange. Så overtager melankolien og så lytter jeg til Fiona Apple, Tom McRae og andre hjertesmerte sangere. Der er ikke nogle bestemt grund (eller er der?) (-mystisk stemme virker bare ikke på skrift). Men det skal gøres. Man skal dvæle lidt. Nogen gange. Dvæl.

Ignorance is bliss

Jeg tænker at livet som menneske til tider, kan være særdelses hårdt. Nærmest uoverskuelig. Nogengange tror jeg, at uden valg og med et let liv foran sig + en måske ikke nær så eftertænksom hjerne - så ville det hele bare være lidt nemmere. Ellers så skal man bare lukke og nyde at man altså alligevel har det ret så godt.