søndag, maj 29, 2011

Om at skrive disposition og opgaver.

Jeg bliver altid lidt trist, når jeg skal smide popcorn ud som jeg ikke har fået spist. Det er spild. Jeg elsker popcorn.

Tilgengæld sidder jeg og forbereder til eksamen. Det skal siges, at jeg tog kort detour til Spot om fredagen og forelskede mig på ny i Jenny Wilson. Jeg synes faktisk at hun er nok noget af det sejeste. Sådan en fantastisk smeltning af en edgy Joni Mitchell og helt klart Annie Lennox.

I dag er langt fra fredagens forelskelse - jeg sidder (og fryser lidt faktisk) og forbereder. jeg skal til dansk eksamen i morgen kl. 10 og fandt i fredags ud af følgende:

Jeg har:

1. ... skrevet "kommunikations kritisk" i to ord konsekvent gennem hele opgaven.
2. ... kan tydeligvis ikke tælle og skrevet "tre dimensioner" og nævnt fire.
3. ... stavet "nødt" uden 't' TO gange!
4. ... skrevet "Almen Didaktik" i mit sidehoved - på trods af at det der en dansk opgave.

Jeg tænker, at mine forudsætninger ikke er de bedste.


Ingen kommentarer: