I går mistede jeg mit Mastercard - jeg opdagede det ikke før sent. Pist væk var det. Så panikkede jeg massivt. Tror endda jeg hyperventilerede en smule. Men det kom ikke frem af den grund. En ting er at være i England uden sit kort, en anden ting er at miste sit kort, som man SKAL bruge når man henter det billetter man har købt til Northampton to uger i forvejen. Der er ikke noget at gøre. Selvom man forklare fra en ordensmand til en anden "jeg har mistet mit kort!" så er der intet at gøre. Det er bare sådan det er.
Nu sidder jeg så i Tooting, venter på at banken åbner så den kan ringe til mig (talte med en meget sød dame i går, der spærrede mit kort). Problemet er bare at jeg ikke kan komme til time. Det er jo latterligt!
Apropro timer - så har jeg vist ikke fået beskrevet, hvor gode mine moduler er. De er fremragende og det er så skamligt at jeg ikke kan færdiggøre dem. Engelske studerende er godt nok lidt unge i det og fresh-faced from home, men vores lektorer er suplime. Hjælpsomme, søde og forstående.
Nu vil jeg kravle tilbage til underverdenen og ulme. Mine øjne er puffede og kan ikke overskue lyset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar