Så så man lige sheriffen cykle op og ned af Oh-be-hoy's små intetsigende bakker, der fungerer som en bjergetape af tour de France for selvsamme.
Det kan ikke blive ved. Jeg sang ganske vist med på forskellige sange, hvilket ikke gjorde vejrtrækningen nemmere, men jeg er i utrolig dårlig, ualmindelig trist kondition.
Forleden dag dansede jeg. Foran spejlet. Både til Madonna og en enkelt Lady Gaga sang. Jeg rystede hele min krop. Nød det. Til jeg rent faktisk kiggede i spejlet. Og stoppede. Men mit bagparti stoppede ikke. Det rystede videre. Det er et tegn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar