torsdag, december 07, 2006

tidlig tidlig torsdag morgen....

..... Og jeg er simpelthen så træt at jeg kan blive helt bange for en omgang afrikansk sovesyge og derefter fuldkommen koma.. Dagen i dag er heller ikke ligefrem noget jeg ser fram til, udover selvfølgelig at gå i seng kl. 19 regner jeg med, ellers dør jeg nok af søvnunderskud.. Har vitterlig ikke sovet i nat, heller ikke i går nat, det var egentlig nok værst når alt kommer til alt. Vågnede omtrent hver time og tittede ud i luften, vågenede endda klokken fem og skulle op 20 i seks, det er 40 minutter ekstra at sove i, men jeg synes bare altid man bliver mere træt af de ekstra 40... Åhh, hvor er jog dog forskrækkelig søvnig... Og ja, ja, jeg synder skam igen, det er jo ikke for sjovt jeg står op så tidligt, så ja, er på arbejde.. Skal mødes med højgravid veninde 15.30 og spørg mig lige om det er noget der trækker? Der har været lidt gnidninger i mellem os og jeg orker næsten ikke mødes, så træt som jeg er, og sidde og snakke det igennem, slet ikke når jeg er in lack of words.. Åhh altså.. Men ved jo også godt at jo længere jeg udsætter det, jo værre, så bide i det sure æble må jeg jo...

Der har lige været kunder, og jeg bryder mig virkelig ikke om når folk ikke siger godmorgen når jeg siger det, hvad skete der for ganske almindelig høflighed? det er er altså noget folk efterhånden glemmer, øv! Udover det, så var der selvfølgelig også én der skulle ha' en bolle med smør og endnu en gang har Tine glemt at tage smøret ud af køleren (vil gerne lige påpege at jeg siger køleren, fordi det er en køler, ikke fordi jeg er en af dem der ikke siger køleskab) - øv.. Hårdt smør ar svær at smøre!

Har fundet ud af at hvis jeg nogensinde får mit eget band, skal det hedde 'BadBreathBlowjob' - fordi det lyder sejt og er sjovt at sige...

Jeg faxede en fax til min farmor i går, eller det vil sige at jeg faxede 6.. Det egentlig ret simpelt med hendes fax, ingen dikkedarer, tryk nummeret, lad telefon ringe 3 gange uden at tage den og woopti - du har tine's ønskeliste med selvkrearet nissemand! Men af en eller anden grund blev min farmor ved med at tage telefonen, så jeg kunne høre hende sige: Hallo Hallo! i faxmaskinen, og femte gang udviklede det sig til: Lad nu vær med at ring til mig hele tiden! på trods af at jeg havde fortalt hende at hun bare skulle lade tlf. ringe og så var det overstået, sjette gang lykkens gang, tror jeg nok, hun blev sikkert bare træt af dem der lavede telefonfis.

Jeg er virkelig træt og har ikke lyst til kaffe, jeg har også klippet mine negle for korte... Der var lige en dame inde med utrolig store bryster - hun skulle ha' to kanelsnegle...Hvad skal jeg dog gøre af alt den træthed?

Hvad er afrikansk sovesyge?

Sovesyge kaldes også trypanosomiasis eller sleeping sickness. Afrikansk sovesyge er en infektion med en lille parasit, som er årsag til en alvorlig infektion i hjernen, der ligeledes kan spredes til hjernehinderne. Sygdommen udvikles som regel langsomt. Sættes en behandling ikke i gang i tide, er sygdommen som regel dødelig.

Det er tsetsefluen, som kan overføre disse farlige parasitter. Heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten, og fluens bid giver i så fald kun almindeligt ubehag. Fluen - og parasitten - findes i Afrika i et bredt bælte omkring ækvator. Få tilfælde er blevet indført i Danmark, og det er en sygdom, som turister kun meget sjældent vil få. Desværre er sovesyge et tiltagende problem for de lokale i visse dele af Afrika, hvor sygdommen tidligere var godt kontrolleret.

Hvad skyldes afrikansk sovesyge?

Afrikansk sovesyge skyldes en såkaldt flagellat, Trypanosoma brucei. Det er en parasit, der lever i værtens blod, og som findes i to underarter, der giver to forskellige sygdomsbilleder. Flagellaten formerer sig i blodbanen og symptomerne opstår efterhånden som mængden af parasitter og deres skadelige virkninger vokser. De kan blandt andet vandre over i centralnervesystemet, og giver da de karakteristiske symptomer.

Trypanosoma brucei gambiense er årsag til en infektion, som kan vare i adskillige år for til sidst at forårsage coma, hvor den syge ikke kan vækkes - heraf navnet 'sovesyge'. Er centralnervesystemet tilstrækkeligt påvirket, kan den syge ikke længere helbredes, og dør til sidst, eventuelt af andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom.

Den anden form for sovesyge, Trypanosoma brucei rhodesiense, giver en voldsom, akut febersygdom, som ret hurtigt kan være dødelig.

Hvordan smitter afrikansk sovesyge?

Tsetsefluen er mellemvært for parasitten, som overføres ved bid. Tsetsefluens bid er altid så smertefuldt, så man sikkert vil bemærke det, hvis man bliver bidt. Det er dog kun få af fluerne, som bærer smitten. Hvis området omkring bidstedet bliver stort ømt, rødt og hævet område, kan det øge mistanken om infektion med sovesyge. Når fluen bider, kan parasitten via biddet trænge ind i blodbanen, hvorfra den også kan trænge over i lymfen og centralnervesystemet. Flagellaten formerer sig i blodet, og når en ny flue, bider det inficerede menneske, kan denne flue således selv blive smittet og i løbet af fire til seks uger smitte nye mennesker.

Hvor findes afrikansk sovesyge?

Parasitten Trypanosoma findes i to underarter i Afrika. WHO regner med, at der findes 300.000-500.000 ramte mennesker, og 60 millioner mennesker i de fattigste underudviklede lande i verden er truet af sygdommen. T. brucei gambiense er udbredt i den vestlige og centrale del af Afrika. Fluen foretrækker skyggefulde flodbredder. Tilsyneladende kan Gambiense-parasitten kun smitte mennesker, så der er en chance for at kunne få sygdommen under kontrol. T. brucei rhodesiense findes i det østlige og sydlige Afrika, og især i områder med megen kvæg og antiloper. Rhodesiense-arter kan desværre også smitte en række pattedyr, så der findes et såkaldt reservoir i vildtbestanden, som derfor er svært at udrydde.

Epidemiske områder, hvor sygdommen er i tiltagen, er Angola, den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Sudan. Sygdommen giver alvorlige sociale og økonomiske virkninger ved at påvirke arbejdsstyrken og ressourcer. Det er en stor forhindring for udvikling i disse områder. Man har i høj grad forsøgt at bekæmpe parasitten siden 1930erne, og antallet af syge faldt. Men i de sidste 30 år har fattigdomsudviklingen og de færre overvågningsprogrammer haft konsekvenser, og egentlige epidemier er set både i kendte sygdomsområder og også i områder, hvor man havde regnet fluen og parasitten for udryddet.

Hvordan føles sygdommen?

For Trypanosoma brucei gambiense varierer inkubationsperioden (perioden fra smitte til udbrud) fra et par dage til nogle uger. Der kan komme en lokal infektion med en stor 2-10 centimeter rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og generel sygdom med feber, muskelsmerter og ledsmerter. Der kan også udvikles et generelt udslæt.

Op til to år efter smitten begynder symptomer på infektion i hjernen. Der ses forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Patienten bliver tiltagende mentalt svækket. Den syge bliver mere og mere sløv og svær at vække og dør til sidst i coma.

Trypanosoma brucei rhodesiense typen er kraftigere sygdomsskabende (virulent) og udviklere sig hurtigere. Feber er hovedsymptomet men alle stadier kan udvikles hurtigere, og sygdommen ender som regel hurtigt fatalt , hvis den ikke behandles.


Hvad kan man selv gøre?

Der findes ikke nogen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig medinsk forebyggelse på grund af midlernes relative giftighed. Man må forebygge bid og bekæmpe tsetsefluens levesteder i de berørte områder.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

For at stille diagnosen, skal parasitten påvises i en blodprøve, væske fra lymfeknuder eller rygmarvsvæske.

Hvordan behandler man afrikansk sovesyge?

Man er nødt til at bruge forholdsvis skrappe midler. I det akutte sygdomsstadie anvendes stoffer som Pentamidin og suramin, begge dele som indsprøjtning. Findes parasitten også i centralnervesystemet, bruges midlet Melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skade på hjernen, men ubehandlet vil en patient med sovesyge altid dø.

Kilder
Medicinsk kompendie, 15. udgave



Ved næremere eftertanke kan det godt være at jeg bare snupper en kop kaffe og udelukker afrikansk sovesyge, men tak netdoktor, et kort sekund troede jeg lige jeg var døende.. Jeg er bare træt.. Gad vide hvilke andre sygedomme jeg har så?

1 kommentar:

Fez sagde ...

forvirring, omvendt døgnrytme og demens ... SHIT! Jeg tror jeg har Trypanosoma brucei gambiense i udbrud! :(

Men tak for reminderen om ALDRIG at købe noget der skal smøres hos dig.