tirsdag, august 08, 2006

ØV!

Dette indlæg er dedikeret til ren og skær øv! Øv-følelsen er ret normal blandt os mennesker og ofte af en eller anden grund ret normal blandt mig og så mig. Jeg har haft tre øv-følelser i dag, en mindre end de andre, ikke for negligere øv-følelser - de kommer bare i forskellige variationer. Fra en skala fra 1 - 10 kan man vel godt sige. Pt føler jeg mig splittet mellem en masse (tre-fire) øv-følelser og en stor hurra-følelse! Der findes nemlig også hurra-følelser, men dem vender jeg tilbage til en anden dag.

Øv-følelse 1. Snakkede med adm. direktør i dag ang. lønforhøjelse og forflyttelse. Endnu engang befinder jeg mig i en situation hvor jeg sidder og nikker og siger gang på gang: Ja, det kan jeg godt forstå, det har jeg fuld forståelse for men... " og så kommer jeg ikke længere. Jeg har ikke fået lønforhøjelse, derimod et tillæg for at blive, men ikke noget varigt, hvis jeg ikke bliver. En lønforhøjelse kan man jo ikke tage tilbage, men det kan man med et tillæg, hvilket endnu en gang tyder på at adm. direktør er utrolig god til sit job. Og Tine går derfra med øv-følelse i maven og tænker: Hvorfor fanden gav jeg ham hånden og sagde tak for handlen?

Øv-følelse 2. Må indrømme at jeg har fået nok af gravid jaloux roommate. En kæmpe mæssig mega øv-følelse som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.

Øv-følelse 3. Når man tror at man ser en man kender og vinker er en ting, når man tror man ser en man kender der peger og man så selv peger alt hvad man overhovedet kan tilbage, hvorefter cykel langsomt triller hen til fodgængerovergang og man indser at man ikke aner hvem man så voldsomt har peget på og forulempet person stirrer intensivt og underligt på pegefinger..... Det hjælper at slet ikke at have begrænset syn i en sådan situation og da slet ikke når man har fået af vide af kæk brillemand at øjne slet ikke samarbejder.

Ingen kommentarer: