Jeg er kan cykle, kan jeg.

Jeg er i praktik. 10.5 kilometer væk fra mit hjem. Jeg cykler. Hele vejen ned af bakke og op af bakke. I denne uge har jeg indtil videre cyklet 63 km. Blev simpelthen nødt til at dele det. Jeg er stolt. Af mig. Til gengæld, tror jeg, at et tegn på voksenhed, er når man begynder at synes folk UDEN cykelhjelme er kiksede. Er jeg kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere lader min forfængelighed diktere? Nej. Men jeg cykler dog med cykelhjelm. Jeg røg hurtig tilbage til barndom, da jeg skulle hive mine bukser op efter et toiletbesøg, men glemte underbuksen dernede. Den følelse havde man lidt glemt. Det sker nu mest med strømpebukser.