Her til morgen vågnede jeg op og havde ondt i min tunge. I første omgang, tænkte jeg, at jeg muligvis havde sovet med åben mund hele natten og min tunge var tørret ud. Dette var ikke tilfældet. I mit lettere morgengrimme spejlbillede fik jeg øje på to prikker på min tunge. Hvad er det og hvor kommer de fra? KAN det være at jeg igennem natten har snavet Huxi Bach? Og han så har prikket mig på tungen? Nok næppe. Det skal nok siges, for god ordens skyld, at jeg tilbragte hele natten i min egen seng i Kolleren og Huxi Bach, fysisk, ikke har været nær mig. MEN i min drøm, hvor jeg drømte, at jeg skulle knæopereres. En gammel kending fra Silkeborg var min portør og førte mig hen til et auditorium og satte mig ind i en noget-lignede-biograf fyldt med asiater og en lille colombiansk pige. Da jeg havde sat mig til rette, begyndte sæderne at sprøjte vand lige op i luften, i en tyk stråle uden at det ramte nogen og en indisk læge begyndte at snakke på tavlen. Derefter så jeg Lasse Rimmer på en skærm, der proklamerede at han skulle være hammerlam den aften og tog hen på værtshuset "Huxis Hjem", hvor to af hans venner sad. Med Huxi. Da mit knæ jo pludselig var fint, tog jeg også derhen og snakkede med Huxi. Men jeg skulle til Asien om morgenen. Så jeg tog Huxi med udenfor og snavede ham helt vildt, indtil at jeg fortalte ham, at han ikke skulle snakke med nogen om det her for det ville ødelægge illusionen. Og at han nok skulle overveje at droppe hans fletninger.
Derefter dragede jeg i snevejr mod Asien.
Rent faktisk, har sheriffen mødt Huxi Bach og dennes mor. På arbejde til premieren på sommeroperaen. Huxi havde ingen fletninger. Til gengæld var hans mor nok noget af det sødeste! (og det skader jo heller ikke en mands rygte, at han tager med sin mor til arrangementer... Han skal bare ikke prikke til ens tunge.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar