Monster under sengen

Da jeg var lille og først var kommet i seng og min mor havde slukket lyset, så rørte jeg mig ikke ud af stedet. Jeg var skrækslagen. Hvis en hånd eller tå, helt uheldigt bevægede sig ud fra dynen, så ville et uhyre snappe efter det og i værste fald, få fat og trække mig ned under sengen og æde mig. Jeg var så bange. Lå bare i fosterstilling uden at røre mig. At mit hoved stak udenfor dynen, det var ligemeget, hvorfor ved jeg ikke. Men det var mest arme og ben, uhyret var efter. Nu i mit voksne liv, ved jeg godt at det er noget pjat. Der er slet ikke noget uhyre. Jeg tør godt at sove med næsten hele kroppen uden for dynen. Men jeg stikker den ikke ud over sengekanten. Man kan aldrig vide sig sikker.