I morges blev der banket nærmest febrilsk på min dør, det var huskoreaneren! Kjeld havde fanget endnu en fugl, men denne gang var det en lille fin sort solsort med et lille fint gult næb. Og denne fine fugl var ikke helt død. Kjeld, havde ikke spist den og ville give mig denne flotte gave, levende. Huskoreaneren fortalte mig skingert at det var mit ansvar at sørge for at dette lille væsen ikke led. Med tårer i øjenene og masser af undskyldninger, måtte jeg gøre en ende på dens lidelser. Sværeste morgen i lang tid.
Sheriffen begravede den.
Killer-Kjeld ligger nu på mit skød og spinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar