"Hvad brænder jeg for, som kommende lærer?"

..... Er titlen på vores nye opgave i Dansk - det minder min lidt om den opgave man fik stillet da man skulle søge ind på læreruddannelsen - "Hvofor vil jeg være lærer?" Men det er ikke den samme opgave. Det kan jeg hurtig fastslå. Ja,ja - jeg er andet end bare en sherif.

Vi skal blogge. Det er det man skal. Det er nyt. Det er frisk. Det er det de unge vil ha'!
Men hvordan skal jeg så skrive helt naturligt og lige fra hjertet, om noget som jeg er blevet bedt om at skrive? For på sin vis er det jo en god opgave - jeg vil endda vove at påstå, at jeg har prøvet at blogge. Dette er et statement med hold i - jeg har beviser! Men er essensen i "blogning" ikke at man sidder og skriver og skriver, til man ikke mere skrive kan? Medmindre man har et tema - noget min blog er blottet for. Temaet skulle da lige være hjernen og mangel derpå, men ikke sejt og sofistikeret hjernesnak som Peter Lund Madsen, men mere wannabehjernesnak som kun en sherif kan beskrive (og tusind andre som har været igennem en skilsmisse fra deres hjerne)

Hvad brænder jeg for som kommende lærer? Jeg ved hvad jeg brænder mig på.... Højst sandsynlig ild....... og forældre. Og upædagogiske handlinger i klasselokalet. Og derefter forældrene igen.

Jeg brænder nallerne på mangel af struktur. Uorganiseret forberedelse. Jeg kender alle min fejl. Næsten. Der skal nok komme flere.

Tilgengæld VED jeg at jeg kommer til at elske det! Jeg VED at jeg kommer til at nyde at arbejde med elever. Jeg VED at jeg kommer til at beundre dem og deres hjerner. Deres mangel på forståelse for det jeg synes er spændende og min mangel på forståelse, når det kommer til alle de nye ting der bliver ved med at dukke op i fjernsynet og reklamer, som de synes er spændende. Men det bliver godt og der blev lys!