Turen gik til Slagelse....

... nu er turen gået tilbage til min hule... Jeg ser Zulu Awards. Gud fri mig vel, hende Sys Bjerre giver mig tusindvis af myrekryb og irritationsknopper. Hun minder mig om en krukket, forvokset teenager på speed, der ikke helt har fundet sin egen stil. Men jeg kan tage fejl. Det gør man jo nogle gange. F.eks. kunne man godt tro at en moden mand, der til tider i sine stand up shows, snakker om hvor ung man er i midten af tyverne, og nu viser det sig, at man er blevet for gammel til Hr. Rimmer - jeg ved ikke om det er ok, men jeg er altså blevet forarget over den kære Lasse, mit idol, den mand jeg havde skudt en hvid pil efter, da jeg vidste at jeg nok var for ung, umoden og klumpset og så finder jeg ud af at Lasse flytter sammen med 100 par sko på 19 år!! Må man gerne blive forarget? Er et ok? (er det virkelig Rune Klan der synger "Heal the World"?)

Lasse-nyheden blev leveret i form af Bitten's blide stemme på vej over storebælt, direkte mod Slagelse-ghetto. Vi skulle over til gravideveninden. Det er derfor blevet en weekend med Ikea på en lørdag, hvor folk viser deres Edward Hyde i allerværste manér og maden smager en lillebitte smule af prut. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg forventede....

Jeg elskede "De sorte spejdere"