fredag, august 15, 2008

Jeg elsker at læse forhenværende blogindlæg....

... Og dermed finde alle mine små stavefejl, jeg vil gerne undskylde dem med for hurtige fingre, for meget engelsk i hjernen og dermed mangel på dansk.. Men det kan jo også godt være at jeg bare er dårlig til at stave!

Jeg sidder i kælderen. Der er en dum flue der bliver ved med at sætte sig på min ankel og kilde... Jeg har boykottet verdenen i dag. Selvom solen faktisk skinner. Jeg keder mig og nægter alligevel at lave noget.
Der er regatta i Silkeborg - FIREWORK FESTIVAL- yeah! Og jeg går hjem hver aften klokken 00.02 efter fyrværkeriet. Hvorfor er jeg blevet en gammel prut? Jeg gider ikke gå i byen. Jeg gider faktisk overhovedet ingenting. Jo, det skulle da lige være i går hvor jeg tog op til min lille farmor og drak te, eller i dag, hvor jeg var til læge og klage over min fordøjelse og mavepine.

Det er underligt at være hjemme i DK igen og ikke mindst underligt at bo ved i sin mor for første gang i mange mange år. Hun kom så slet ikke hjem i nat og i går kom hun først hjem kl. 4 om natten.

Men, lige nu, der føler jeg mig som en teenager igen, der flygter fra de voksnes vrede. Min mor er ved at fortælle sin ex-kæreste at nu er det helt og aldeles ovre, da hun har mødt en anden (læs: ikke kom hjem i nat). Jeg sidder i kælderen og hungrer efter en ostemad og en kop the.

Jeg tror jeg kører ud og låner min onkel's motorcykel. Så laver jeg da noget anti-gammelt i dag.. I det hele taget laver jeg noget.. Godt!

Ingen kommentarer: