.......... Hvad skal jeg dog gøre? jeg er hoppet med på trenden blandt venner og tror jeg kan præstere at skrive en sådan blog som de kalder den.. Vellykket? Næppe! Skulle dette hjælpe på en hjerne som jeg sådan savner, da det i bund og grund var en rigtig dejlig hjerne og som fungeret mere eller mindre som hjerner nu gør.. Et desperat forsøg på at etablere et forhold til min hjerne? For at få den til at komme hjem til mig, så vi kan snakke og blive enige om at skilmisse ikke er sagen og jeg ikke har det godt uden den... "Kære hjerne - hvis du læser dette, så skal du vide at jeg savner og elsker dig, du er det bedste der er sket i mit liv og jeg kan ikke undvære dig. Tilgiv mig fordi jeg til tider har været lidt stram i betrækket. Vi kan og skal nok få det til at fungere, hvis bare du kommer hjem!"
Desværre er det kommet til dette: Jeg må kun få hukommelsen hver anden weekend og det er som om at det ikke holder i længden, min korttidshukommelse har jeg dog hver andet sekund, hvilket gør tingene en delt kompliceret til tider... De sanser som vi i sin tid købte i fællesskab, er nu blevet splittet half and half og jeg tror ikke de er videre tilfredse, man splitter jo hellere ikke tvillinger, vel? Klokken er nu 10.33 og jeg burde gå langsomt væk fra denne computer. Mine ben vil ikke med. HVA?! Jeg kan simpelthen ikke klare flere skilsmisser nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar