Jeg tror nogle mennesker, har det lidt bedre ved at have det lidt dårligere. Lige som melankolsk musik bare til tider er bedre end glad. Man kan også bedre skrive dagbog, sange, digte når man er lidt trist, ked, melankolsk. Jeg har det selv sådan. Jeg dvæler gerne. Jeg sidder gerne og gennemlytter trist musik og nikker genkendende til alt der bliver sunget. Jeg er den triste musik. Jeg er melankolien.
Jeg vil gerne stoppe med at ryge helt og aldeles. Men se, der kommer pineren ind - "Medfører en lang og smertefuld død" - Hell yeah, livet er en lang og smertefuld død...! Christ, slap af - hvorfor skal man dog absolut være sådan en lider? Er det monstro en dansker-mentalitet? Vi har det alt for godt i virkeligheden... Eller har vi? (Det er ofte meget svært, at skrive det som jeg udtaler det). Hvis man kender mig, hvilket de der læser bloggen nok gør (hvis der er nogen der læser - lideren kommer frem "waa, der er ingen der læser min blog), ved jeg som udgangspunkt, faktisk er et ret positivt menneske. Som udgangspunkt. Jeg siger ikke jeg er et godt menneske. Men jeg formår dog, at holde mig forholdsvis positiv. Men nogengange. Nogengange. Så overtager melankolien og så lytter jeg til Fiona Apple, Tom McRae og andre hjertesmerte sangere. Der er ikke nogle bestemt grund (eller er der?) (-mystisk stemme virker bare ikke på skrift). Men det skal gøres. Man skal dvæle lidt. Nogen gange. Dvæl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar